Rudme Friskole åbnede mikkelsdag, den 29. september 1858 og er dermed en af landets ældste eksisterende friskoler. Skolen var indrettet i havestuen på gården Havelund, der ejedes af Ane Kirstine og Hans Jørgensen. Ægteparret var blevet grebet af den vækkelse, der udgik fra den grundtvigske menighed i Ryslinge, og de ønskede nu at skabe en skole efter de tanker, som de havde mødt hos N.F.S. Grundtvig og Christen Kold. Der var indskrevet tolv børn på skolen, og dens første lærer hed Morten Eskesen.

 

Rudme Friskole oprettet på gården Havelund i 1858

 

Hurtigt blev skolen også et mødested for voksne, der samledes til møder, sangaftener, gymnastik og foredrag. På denne måde vedrørte skolen ikke kun undervisningen af børn, men blev en vigtig del af egnens liv. Sådan er det stadigvæk.

Herefter havde skolen til huse to andre steder på Rudmevej, nemlig i henholdsvis nr. 78 og 84 inden den første bygning på skolens nuværende grund blev indviet i 1877. Som så meget andet har Rudme Friskole selvsagt ændret sig voldsomt siden dengang, men det er fortsat en grundtvig-koldsk friskole.

 

Den første bygning samt øvelseshuset/forsamlingshuset fotograferet o. 1885

Holtebødkeren

Området ved Rudme station kaldtes før i tiden for Holte. Her boede der o. 1850 en bødker, som blev kaldt for Holtebødkeren. Foruden at lave tønder, spande o.l. var han kendt for at kunne reparere ure, udstoppe fugle, støbe kugler og meget andet. Men Holtebødkeren havde knapt nok lært at læse og skrive. Han ønskede, at hans børn skulle få bedre skolekundskaber, og han sendte dem derfor til Rudme Friskole, da den åbnede i 1858. Som ung havde Holtebødkeren arbejdet på mange forskellige gårde på Fyn. Her lærte han en masse gamle viser udenad. Siden opgav han imidlertid sin visesang af religiøse grunde.

 

Holtebødkeren – en af skolens første forældre

Friskolens første lærer Morten Eskesen overbeviste ham dog om, at der ikke var noget forkert ved viserne. Holtebødkeren fik mod til at synge igen, og Eskesen nedtegnede hans viser og sendte dem til folkemindesamlere. En del af dem blev trykt i det store bogværk Danmarks gamle Folkeviser. Eskesen lærte også selv at synge Holtebødkerens viser, således som man kan høre en lydoptagelse fra 1907.

 

Holtebødkerens ”spand”

Den første bygning på Rudme Friskole’s nuværende grund blev indviet i 1877. Da var Holtebødkeren blevet gammel og halvblind, men han ville dog forære skolen en gave og fik kludret en træspand sammen – vind og skæv og vakkelvorn.

 

Denne spand var motivet på Rudme Friskoles gamle bomærke. Holtebødkerens spand anskueliggør endvidere en grundtanke i den folkelige bevægelse, som skolen er udsprunget af. Som det hedder i et mundheld, afhænger en spands evne til at rumme vand ikke så meget af, at en enkelt stave løber højt i vejret, men derimod af stavernes sammenhold.

 

Morten Eskesen

Morten Eskesen var den første lærer på Rudme Friskole. Han var født 1826 på en gård ved Ringkøbing fjord, og i en omtumlet ungdom prøvede han at ernære sig som såvel spillemand, omvandrende lærer for børn og højskoleforstander. Han kom også til København, hvor han blev fortrolig med bl.a. Grundtvig og den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson. I 1858 debuterede Eskesen som forfatter med digtsamlingen Hedelærken, men samme år forlod han hovedstaden og rejste til det fjerntliggende Rudme, hvor der var brug for en lærer til den nye friskole. Christen Kold sagde om Eskesen, at han var den bedste børnelærer, han kendte – Kold selv ikke undtaget. Og Kold var ellers ikke dén, der satte sit lys under en skæppe. I Rudme blev Eskesen gift med husmandsdatteren Marie Nielsen, der imidlertid allerede døde i 1865.

 

Morten Eskesen og Marie Nielsen

 

På samme tid drog Eskesen til Odense for at drive Odense Friskole. Eskesen skrev flere erindringsbøger og komponerede også musik. De sidste tredive år af sit liv vandrede han omkring i landet og indsamlede penge til den dansksindede befolkning i den del af Sønderjylland, der var gået tabt ved krigen i 1864. Ligeledes krydsede han illegalt frem og tilbage over grænsen til Tyskland, hvor han med sin folkevisesang søgte at holde modet oppe i de danske kredse. I 1907 indsang Eskesen et par folkevisestrofer på fonograf – én af de tidligste lydoptagelser i Danmark.

 

Ovenstående historier og mange flere om Rudme Friskole findes i RUDMEBOGEN af Knud Bjarne Gjesing. Bogen kan købes på skolen.

 

 

Historiske klassebilleder

 

1889

 

ca. 1900

 

 

1931

 

1945

 

1956

 

1983

 

1987

 

 

2001

 

2008